BESAT AF KUNST 2015

BESAT AF KUNST 2 blev afholdt 01.-23. August 2015 under åben himmel på Frederiksberg Allé.

 

Kunstnerlauget af 2013 indtager Frederiksberg Allé med kunstfestivalen “Besat af kunst”.
Vi rykker kunstnerkulturen ud i byrummet under åben himmel og fejrer begejstringen for kunst.

Udstillende kunstnere vil være medlemmer af Kunstnerlauget af 2013 samt inviterede gæster.
“Besat af kunst” repræsenterer mangfoldighed og passion for kunst.
Musik samt små “drop in” events er en del af programmet.

Støttet af Frederiksberg Kommune.
Workshops sponsor : Stelling

 

PROGRAM

 

Lørdag d.1 aug.

Kl. 11-17 kunstnere udstiller
Kl. 12 officiel åbning af kunstfestivalen på Café Kellerdirk
åbningstale ved Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Morten Jung

Kl. 12.30 Pernille Koch, Jens Kristian Andersen og Henrik Bai
Kl. 13.15 Action art & den opsøgende ballet
Kl. 13.45 musik
Kl. 14.30 Action art & den opsøgende ballet

 

 

Søndag d. 2 aug.
Kl. 11-17 kunstnere udstiller
Kl. 13.15 Action art & den opsøgende ballet
Kl. 14.30 Action art & den opsøgende ballet
Kl. 12-13 workshop “fabeldyr”
– for børn v. Janne Lysgaard
Kl. 15-17 Standards og evergreens ved Asgar Laust Andersen samt Jens Kristian Andersen

 

 

Lørdag d. 15 aug.
Kl. 11-17 kunstnere udstiller
Kl. 14-16 drop in akvarel workshop

 

 

 

Søndag d. 16 aug
Kl. 11-17 kunstnere udstiller
Kl. 12.30 og 13.15 workshop: “ArtMeditation ”
Kl. 14 og 15 gadedigteren Christian Kronman

 

 

Søndag d. 23 aug
Kl. 11-17 kunstnere udstiller
Kl. 12-14 workshop : “kreativ inspiration” v. Janne Lysgaard

Kl. 14 og 16 DJØF spiller op

 

DELTAGERE

 

André Moulin -Miller Art
udstiller mindre genstande med serigrafitryk: Byggesten i forskellige størrelser op til 9 kg, 20x20cm malerier, Pap-Art vilde serigrafitryk på pap og en illustreret håndbog om serigrafi (kom selv igang). Løbende vil jeg lave serigrafi-demo for at vise, hvor simpelt og sjovt det er at arbejde med serigrafi og viser diverse materialer med tryk. Jeg kvittede jobbet i 1996 og levet som billedkunstner. Siden 2007 har jeg arbejdet med serigrafitryk, som med akrylmaling kan trykkes på næsten alle slags flade og ovale overflader. Med serigrafitryk arbejder jeg også i andre materialer, bl.a. sten og tøj. Sidste år udgav jeg en illustreret håndbog om serigrafi (305 sider). I 8½ år havde jeg galleri og værksted i København, med løbende udstillinger og workshops. Idag fortsætter jeg aktiviteterne i landlige omgivelser i Nordsjælland.
www.millerart.dk

 

BAKAOS
Jeg er bidt af at doodle og at fylde hele lærredet ud – også siderne. I min fantasi kan værkerne fortsætte ud i det uendelige. Kun fantasien sætter grænser – og det gælder også for mine motiver.
Jeg er eksperimenterende i mine farvede baggrunde, men ynder også “bare” at male sort på hvidt, hvor kontrasten står knivskarpt.
Jeg tegner primært på lærreder – men ynder også at tegne på sten, brugsgenstande og andre elementer der pludselig ”skriger” på min opmærksomhed.
Facebookside: Art by BAKAOS Facebookgruppe: Art by BAKAOS – mrs doodle

 

Bettina Bille
arbejder med akrylmalerier, serigrafi og papart.
www.bettinabille.dk

 

Birte Kvist
www.galleri-kvist.dk

 

EVA B.Gibas
Som udgangspunkt benytter jeg mig af den klassiske stil og maler med primært med olie. Jeg prøver at fange realismen ved brug af fotos og tilføjer et strøg af noget nutidigt. Det sker da også at det grafiske eller noget andet bliver tilføjet. Jeg gør brug af lyset, så jeg kan arbejde med skyggerne i maleriet, så motivet træder frem for beskueren.

 

Etsuko Oide
er født og opvokset på øen Hokkaido i Japan, men har været bosat i Danmark siden 2006. — KUNSTAVISEN 02.2014 :“Helt anderledes og meget spændende er japanske Etsuko Oides akryl – og akvarelbilleder, hvoraf nogle fremstår reliefagtige og med særegen keramisk effekt. Der er elementer af mosaikker i enkelte værker, mens andre bære præg af et indgående kendskab til Japansk kalligrafikunst”
www.etsukooide.com

 

Githa Schultz
Jeg er autodidakt kunstner.
Studeret kunsthistorie på Københavns Universitet og i Firenze, Italien.
Bruger alverden jeg har boet rundt omkring i som inspiration med Vesterbro og Frederiksberg som base.
Det der kommet grafiske kollager og acryl og mixed media på lærred og træ paletter ud af.
http://lokalavisen.dk/stewardesse-springer-ud-i-fraek-kunst-/20110831/artikler/110839773/1051

 

Gorm Biering-Sørensen.
Min inspiration kommer især fra naturen med alle den former og farver. Jeg maler mest efter hukommelse af tidligere oplevelser med den styrke, glæde og det liv som naturen rummer. Min kunst er både naturalistisk og abstrakt og giver samtidig frit spil for fantasien.
www.atelier-de-art-moderne.dk

 

Hanne Clark
Min favoritdisciplin er at komponere og sy små og store tasker i cykelslanger. Desuden bruger jeg gummihandsker fundet ved Vesterhavet eller tyndere handsker i pangfarver købt i Netto.
Det fede ved slangerne er, at de er helt sorte. De er således en perfekt baggrund til at dekorere med alt muligt genbrug, skind og stof. Man får også en masse inspiration fra de lapper og tryk, som findes på de brugte slanger.
http://hanneclark.dk/

 

Hanne Piasecki
Jeg tager udgangspunkt i fotografiske teknikker & tryk, & lader mig inspirere af materialernes tilfældigheder. Mine billeder opstår som flygtige minder & lyden af efterårsblade i vinden; temaerne er forgængelighed, i naturen & kroppen
www.hannepiasecki.com

 

Henriette Lykke:
arbejder med det fotografiske medie som kunstnerisk udtryk. Sanseligheden i det fastfrosne univers, undersøgelsen af menneskekroppens bevægelse i dans og performance og troen på at alle menneskers historier har en lærdom i sig. Lykke har udstillet i Danmark, bl. a Brandts Klædefabrik, i Californien, Tjekkiet, Polen og Tyskland. Hun har en Bachelor of Honors i fotografi fra Akademiet FAMU i Prag, har undervist i kunstfotografi og fotografiet og kreativitet, som værktøj i personlig udvikling.
www.henriettelykke.com og www.kunstogkrop.eu og ‘artmeditation’ på Facebook

 

Janne Bjerring Kragh
Kunstfade, serigrafi og popart-portrætter er en del af Jannes farverige kunst,
der emmer af livsglæde. Kyndig underviser i serigrafi.
jannebjerring.dk

 

Janne Lysgaard
Jeg har altid været kreativ. Siden jeg var ung har jeg fotograferet, tegnet og malet akvareller. For godt 20 år siden begyndte jeg at male på lærred med akryl og olie og ja, det er fortsat mine foretrukne materialer. Motiver, farver og materialer skifter efter stemninger og det gør størrelsen på lærred også. Jeg er autodidakt, men har taget mange kurser i ind og udland. Har brugt kunst i undervisning i flere sammenhæng og under festival laver jeg to forskellige workshop. Se mere i program.
www.lys-gaard.dk

 

Kamilla Lynx
arbejder med Genbrugskunst som et gennemgående tema og hjertebarn. Siden hun var lille pige har hun klippet kasserede ting fra hinanden, for at omforme dem og give dem nyt liv. Inspiration har hun hentet rundt om i verden, som hun har rejst igennem siden ung pige. Det har udformet sig på forskellige måder bla. gennem installationer, smykkekunst, tøjdesign & hårkunst.
www.kamillalynx.com og www.kunstogkrop.eu og ‘artmeditation’ på Facebook.

 

Laila Cichos
Laila Cichos, f. 1969, bosiddende i Sakskøbing, Lolland. Mangeårig billedkunstner, der fortrinsvis arbejder med akryl og fotokunst. Besætter sine intuitive malerier med groteske såvel som finurlige og genkendelige figurer i situationer, hvor humoren oftest finder ud af at sætte sit aftryk
www.lailacichos.dk

 

Lene Kjeldsen
Når hun skaber billeder er det lysten som driver værket og processen som bestemmer det endelige resultat. Som udgangspunkt starter hun med at skabe en levende baggrund som viser hende hvilken stemning, hvilke farver og motiver hun skal arbejde videre med.
www.lenekjeldsen.dk

 

Leonora Sperling

 

“Louise Ritter Ulsing
Pædagogstuderende og autodidakt billedkunstner.
Jeg har malet og tegnet så længe jeg kan huske. Dog er det i arbejdet med maleriet, at jeg rigtig kan fordybe mig. Jeg elsker eksperimentere og benytte blandede og anderledes materialer og det giver mig også inspiration til at arbejde med forskellige teknikker. Jeg er fascineret af det abstrakte udseende, hvor mange fortolkningsmuligheder kan opstå.

 

Madstitch
Original billedeverden med tegninger af tråd! Med flair og forkærlighed for skæve vinkler forvandler Ditte Sørensen, kvinden bag ”Madstitch” skitser til syede tegninger på tekstil. Hendes seneste billede er et portræt af Holger Danske, der er lavet som et stof collage af gamle bykort over Kjøbenhavn. Titlen, hvis bogstaver også er syet ind i billedet, er et citat fra HC. Andersen´s fortællingen om den gamle viking ”Vågn op Holger Danske – skibene sejler forbi og hilser ”bum!” ”bum
https://www.facebook.com/madstitch.sewnart

 

Naja Viscor
Hvis jeg skulle bruge en enkel sætning til at beskrive min kunst, ville det være at jeg arbejder med “stregens og konturens spænding”
Jeg arbejder non-figurativt, men med udgangspunkt i figurative motiver, som jeg dekonstruere ved at klippe dem i stykker.
De nye brudstykker bliver så sat sammen i en proces, hvor det oprindelige motiv bliver underlagt den nye forms konturer og streg og skaber sit eget liv og fortælling.
www.najaviscor.com

 

PIL-N
En kunster med stil og udtryk af den moderne verden. Pil-N arbejder i keramik og maler med akryl på lærred. Pil-N´s værker rummer i sine billeder mange vinkler der afspejler verden og med sine glade farver har et enormt potentiale. Pil-N har malet i billeder i størrelsen 3 x 2.5 meter men behersker også det mindste præcisionskrævende malerarbejde og når det gælder hendes keramik kommer de smukke skulpturelle former frem. Kunstværk som giver glæde, varme og historie.
natalier.tictail.com

 

Per Corell
https://youtu.be/NPMNpi2iK9c

 

Pernille Frimand
Billedkunstner og grafisk designer
Figurativ maleri og tegning.
Arbejder med en motivverden af mennesker i stilstand. Nogle hviler i sig selv og andre er fastholdt i et moment af drama – hvad hændte der lige før?
www.polarhavet.dk

 

Pia von Scholten
“Pia v. Scholten arbejder med akryl på lærred. Temaerne er hav, himmel/skyer og landskaber.Hun arbejder via farvernes kontraster med at fange naturens stemninger og derved gøre motiverne mere
udtryksfulde. Det er især farvesammensætningerne, der inspirerer og styrer processen.”
piascholten.dk

 

Rithva Landler
Hendes værker har ofte en monokrom overflade eller begrænset farveskala.Virkelighedssansninger, komponeret ud fra poesiens væsen. Favoritmotiver:dans, musik, kvinden, landskab og portræt. Har arbejdet med skulptur og grafik, dog hovedsageligt med forskellige former for maleri. Fokus har senest været på streetart-kulturen, hvor spraydåser samt genbrugsmaterialer bliver mixet med billedkunstens klassiske skole. www.rithva.dk

 

Susanne Næsted
– jeg er billed kunstner, fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg bliver altid inspireret af stemninger, motivet, street -art og de øvrige utallige indtryk, former og farver , som jeg møder på min vej. Mine værker fremstår forskelligt,for jeg er vild med at eksperimentere og afprøve nye materialer og teknikker. Jeg arbejder oftes mrd acrylmaling, tusch, og oliemaling-og udover at male arbejder jeg med serigrafi collage mv
www.gallerinaested.dk

 

Torben Jetsmark
Jeg kommer fra teatrets verden med et speciale i Italiensk maskekomedie (Commedia Dell’Art) Jeg begyndte at lave komediemasker til eget brug, men fik efterhånden bestillinger fra andre teaterproducenter. En soloudstilling på Gammel Holte Gaard (“Teater for øjet”) gav mig anledning til at udforske kroppen bag maskerne: Jeg begyndte at arbejde med skulpturer. Af praktiske grunde gik jeg ned i format, så nu arbejder jeg alene med mindre figurer. Jeg arbejder i to spor: Masketemaet er blevet til karaktermasker, fantasimasker og fabeldyr i alle mulig materialer, mens et andet spor er variationer over de klassiske italienske komediefigurer.
Min gamle læremester John Price sagde altid: “Teater er festivitas”! Den forsøger jeg at opspore i mine arbejder.
http://www.jetsmark.dk/jetsmark.dk

 

Uffe Boesen
Igennem en stor del af sit liv har Uffe Boesen kombineret sit arbejde med sine interesser. Dette er kommet til udtryk i en lang række forskellige kunstneriske aktiviteter, hvor Uffe Boesen har trukket på sit kreative håndelag, samt sine håndværksmæssige og kunstneriske kunnen.
Uffe underviser under festivalen : “Drop in” akvarel workshop
www.gallerist.dk

 

Ulla Gerhardt
Jeg har malet siden 2007, er autodidakt, men har været på en hel del kurser samt højskoleophold med undervisning.
Jeg maler i mit skønne kolonihavehus, hvor jeg har en stor lys terrasse, som jeg bruger til atelie.
www.ullagerhardt.dk